Sidste dag i Samoa gik med at få en ordentlig hovedpine til at forsvinde (tak, hårde seng), slentre en tur i byen med ungerne og rent faktisk bevæge sin ind i en åben butik!!! Yay. Ikke en skid at købe, men bare princippet huer mig stærkt. Vi ledte efter badevinger, da Jonas ene taber lidt luft…Men de havde alt andet end badevinger i oppustelige sager. Endda det præcis det samme badebassin, vi har shoppet i Føtex derhjemme og til samme pris! Vi fandt en lækker, lækker butik hvor jeg måske kunne have revet mig og købt nogle dyre øreringe (Jakob og jeg havde 11 årsdag), men damen i butikken var skruphysterisk og jamrede: No, no, no touch bare Jonas satte en lille finger på en glasmontre. Hvilket er meget lidt samoansk, skal jeg hilse og sige. Så vi skred ud igen og det eneste pæne jeg har set på turen, måtte blive tilbage… :o((
Flyet var sørme 5 timer forsinket, men denne gang blev vi advaret i tide. Så i lufthavnen kl. 14 med os og vente, vente i verdens kedeligste (næsten) lufthavn med 100 % kulret Jonas. Heldigvis var han sød i flyet og jeg undrede mig bare over damen ved siden af mig var så ualmindelig sur. Hun viste sig at have massiv flyskræk (nr 2 på hitlisten over mest flyskræk mennesker jeg har siddet i nærheden af) og under landingen var der lidt turbolens, og hun var ved at krepere, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så til sidst tog jeg bare hende i hånden og talte til hende om, at alt var godt, og vi var nede lige om lidt og blah, blah, blah. Totalt grænseoverskridende, men hun var glad for det og slappede lidt af.
Vi kørte fluks hjem til Mama, som måtte skuffe os og sige der stadig var vandskade i værelset og vi ikke kunne bruge det. Vi fik hendes andet familierum, med køjeseng – se lige et hit for ungerne. Total underholdning hele aftenen :o) Desværre ligger det lige ved poolen aka 2 meter væk uden kant, så de kan ikke selv løbe udenfor, da klinkerne er glatte efter al den regn.
