Søde farmand var taget på busstationen dagen før afgang
og sørget for superbus og –pladser til sin familie. Vi tog en fin 1. klasses
airconbus i 4 timer op til grænsen (Poipet hedder grænsen på Cambodja siden).
Det gik rigtig fint. Undtagen for den turist dame som ikke vidste (- vi andre har lært af bitter erfaring) at aircon i udviklingslande betyder AIRCON! Vi havde derfor lange bukser, sko, og langærmede og hele pivtøjet på. Hun sad 4 timer i shorts og t-shirt i 14 graders kulde. Not a happy camper…Vi skulle køre med tuk tuk et lille stykke ind til selve
grænsen. Tuk tuk-fusker syntes, han skulle sætte os af ved hans fætters ”Betal-overpris-for-visum-som-også-kan-fås-på-grænsen”
shop! Så måtte vi ellers traske en god tur i solen med to små unger og en
hulens masse bagage op til den rigtige grænse, grrr. Vi kom rimelig hurtigt ud
af Thailand, og det gik rimelig nemt at få visum i Jakob havde set på
landets officielle hjemmeside at børn under 12 år var gratis. Det var
betjentene ikke helt vilde med, for så mistede de 40 dollars indtægt de ku
stikke i lommen. Men vi fik det hele for 40 dollars, hvilket vist var det samme
som Bangkok-we-can-help-you-biksene tog for ét visum (plus de sagde børnene
også sku have, så vi sparede vist $120).

Køen der mødte os var lang og bred og stod delvis i
solen og delvis i en lang mørk tunnel. Ikke lige hvad vi havde behov for med
sovesur Jonas, så en lille forhandling og 30 kr. skiftede hånd og vupti var vi
allersomforrest i køen 🙂 Gratis transitbus til taxa/buspladsen, hvor vi spiste
en aldeles glimrende frokost, serveret af en charmerende dværgemand, som børnene var ret vilde med. Cambodjansk mad er superlækkert med masser af grønt
og gode saucer. Folk er superflinke og afslappende. Jeg havde forventet noget i
retning af folkementaliteten fra Laos, som er temmelig bister og uudgrundelig,
men den forestilling kunne jeg heldigvis pakke sammen allerede på grænsen!

Vi tog en fin taxa de to sidste to timer ind til Siem
Reap. Ungerne fik lov til at se film på computeren og så fløj tiden jo af sted.
Vi ankom ca. 18.30.

Hotellet blev Mekong Angkor Palace. Vi fik lækkert 3
sengsrum (2 dobbeltsenge og en 1½ mandsseng plus stor altan og pool udsigt. $35
pr nat. Første aften her hørte vi om terrorplanerne mod turistmål i Bangkok, så
vi udvidede fra 3 til 5 nætter i Cambodja. Her er nemlig malaria, og kun
ungerne tager medicin, så vi dunster os godt til med DEET og bliver nogenlunde
inde efter mørkets frembrud.

Vi spiste på Curry Walla (fedt navn), en indisk
restaurant som ligger lige overfor hotellet. Ungerne skabte sig som ind i …,
men mutter fik en sweet lassi og god korma og så kan man lidt igen. Den normale
måde at komme rundt på her minder mest en lille, overdækket hestevogn trukket
af en knallert. Meget behageligt. Vi hyrede en sød fyr som hed Art, til at køre
os rundt hele næste dag. Temples awaits!