Vi havde en hel dag ved templerne ved Angkor Wat. Vi
kørte rundt med Art, som vi var meget tilfredse med. Først så vi det kæmpestore
hovedtempel, som hedder Angkor (Wat betyder tempel). Der var massive turistmængder,
men fin stemning og området er så kæmpestort at det var okay. Men jeg får altid
lidt kvalme, når jeg ser de japanske turistflokke iført ens kasketter taktfast
travende efter guiden… Der var et bryllupsselskab, som fik taget bryllupsfotos
oppe på templet, og så var Øster Photo straks på pletten. Der var ikke mange
børn, så ungerne fik igen meget opmærksomhed, hvilket Jonas for det meste ikke var
så begejstret for. Den surmule-mund og demonstrativt lukkede og bortvendte øjne
udtrykker så afgjort hans mening ganske forståeligt uanset sprogbarrierer.

Templerne er bygget i 1200tallet og virkelig, virkelig
imponerende! Gigantiske og med udsmykning på alle flader af stenene.

Det er ikke en handicapvenlig udflugtsmulighed, da det
er tusindvis af trapper og ujævne sten, man klatrer rundt på. Ava blev træt
efter de to første templer og blev siddende i vognen med Art. Hun læste bøger
for de lokale børn, som gerne ville sælge hende en fløjte eller en tromme. Jonas klarede alle de templer, vi havde
udvalgt (plus et skønt ét som guiden overraskede os med). Vi så bl.a. Bayon,
som er kendt for at have ansigter på alle flader, Ta Prohm, hvor slangelignende
træer voksede henover og igennem templet og fæstningemuren ved Angkor Thom.

Banteay kdei var den positive overraskelse. Man gik
gennem porten og så ca. 400 meter igennem en smal åbning i skoven, og pludselig
stod man ved en 900 år gammel klosterruin, indre strakte sig uendeligt langs en
midterkorridor. Det var ikke blevet forsøgt vedligeholdt/restaureret som de
andre, så det var sjovt at se naturens barske gang. Foran klostret stod et
kæmpestort sølvfarvet træ, det nærmest så malet ud, men det var barken, som var
speciel, ikke mindst i det varme eftermiddagslys. Det var få besøgende, så den
intime stemning var også med til at gøre det til noget særligt.

Jonas og Jakob ved porten til B. kdei:

Vi så 4 elefanter, som man kunne betale for at slæbe
sig op på et bjerg og se hovedtemplet på afstand. Det var meget spændende,
synes børnene. Der var også vilde aber.

Art kørte mig og ungerne hjem til hotellet, mens Jakob
blev og tog solnedsgangsbilleder. Så blev han hentet af Art, da det blev mørkt.

(Jakob har
fikset så jeg kan lægge billeder op – de må dog kun have en vis str, så jeg
smider lige et op som har rette size, må fifle med det senere – ellers se
facebook.com : Jakob Øster – hans albums fra turen er offentligt tilgængelige)

Uhhh, den er ustabil denne her blog