Så kom vi ellers op og flyve med noget, der kunne
bruges! Royal Jordanian har min stemme; douze point! Der var kun 50 med
maskinen, som ellers kunne rumme 330, så masser af albuerum, super service, lækkert fly og – we love – inflight entertainment med egen skærm. Fik lige
høvlet to premierefilm og et lækkert måltid inden vi var fremme. De fleste af
os i hvert fald, vores klapvogn var tabt et eller andet sted mellem her og dér, men det gik (i
lufthavnstid) rimelig hurtigt med at få den registreret som missing. Desværre
medførte forsinkelsen, at vi gik glip af det store – og husk vi er netop landet
i en kinesisk provins – årlige nytårsfyrværkeri, som befandt sig lige udenfor
vores hotel nærmest. Lidt grrr. Men okay, vi kunne læse os frem til gaden er
afspærret, så vi skal ud og gå i regnvejr, hvis vi tager en dyr taxi. Så vi
diner på Burgerking og snupper en bus, som kører lige til døren for nogle
basører i stedet.

Klokken er efterhånden mange, men børnene er i topform og tegner på
duggen på busvinduet – Jonas kalder det maling 🙂 og i løbet af 45 min er vi
fremme ved Chungking Mansion. Det legendariske Chungking Mansion. Det er ikke for
folk med klaustrofobi eller…tja, mest klaustrofobi. Det er 17 etager højt.
Underetagen er ”åben” med masser af minibutikker af ”samosa”/”brugte mobiler”/”saronger”/”moneychanger”-typen
etc. Der er mildt sagt folk i alle regnbuens farver. Det kaldes Little Africa
og der mange indere og pakistaner, ja, sådan cirka alle nationaliteter, inkl.
backpackers og illegale immigranter. Man finder sit opgangsbogstav inde blandt
butikkerne og stiller sig i kø til elevatorerne. Én til lige numre og én til ulige,
og så finder man ellers sin ”manjana”-hat frem og undlader at tænke på, hvordan
en elevator kan bevæge sig SÅ langsomt op og ned fra G->16. Efter at have været en kæmpe, ikke-vedligeholdt
brandfælde i årevis, medførte diverse ”uheld”, at man i 1993 opsatte videokameraer
og fik sikkerhedsvagter og rengøring som hele tiden rydder brandtrapperne etc.
Elevatorer og gange er derfor videoovervågnede, og så man kan da i det mindste
forlyste sig med at kigge på dem, der kører op og ned i elevatoren, mens man
venter!

Vi bor på Apple Hostel på
10. sal. Der er 1980 hotelværelser i huset, og mange af guesthousene har kun en
enkelt gang med 7 værelser, så je tør slet ikke tænke på, hvor mange forskellige,
der findes. Imellem hostelsne er der diverse indiske og afrikanske restauranter
fra meget basic til pænt. Alle er dog mini efter normal standard eller godt
proppet med borde! Rygtet siger, her er masser af stoffer og damer til salg,
men dem har vi altså ikke set meget til. 20 % af ale mobiltelefoner i Afrika under Sahara kommer fra Hong Kong (brugte/stjålne), så masser af african businessmen og -kvinder her.

Jakob har researchet godt og har fundet et fint
sted. De er supersøde, her er meget rent og pænt (ikke en selvfølge i dette
hus), og vi har en absolut glimrende seng. Dét er så rimelig meget et plus, da
værelset ER sengen…Nåja, så er der lige ½ meters gulvplads på to sider og et
lille indhak med et fjernsyn – Vi har eget toilet med bad – lækkert, men i
bedste Nørrebro-stil med brusning oven på toilettet. Jonas seng er
placeret inde under en bordplade, som hænger ud fra væggen og halvt inde under
sengen. De smarte mennesker har selvfølelig hævet sengen, så bagagen kan være
dér – ellers var vi på spanden…Vinduer bruger man ikke her. Men der er dog en skakt, man kan åbne et vindue ud til. Men det
har sgu sin charme at roughe den lidt og rejse som i gamle dage :o)