Den megen regn der havde været mens vi var i Kiribati og de vilde byger der pludselig kom på denne dag, havde åbenbart gjort et eller andet over vores værelse mørt, for der stod en lille dryppen ud af revnerne i en af vores loftspladers sprækker – eller det var nok snarere vandansamlingen om havde mørnet pladen. Fiji i regntiden kan være vådt – Øen er jo ikke et ”frodigt tropeparadis” uden en hel masse nedbør. Da jeg var her for 12 år siden i samme periode, var der solskin, så det varierer åbenbart. Vi er ret glade for det fine vejr vi har været udsat for indtil nu! Der går nogle folk og mukker højlydt på hotellet, de havde lige set 14 dages sol for sig og får bare oversvømmede veje og hærgede strande! Der er mange på hotellerne i Nadi for folk tør ikke tage ud på øerne eller tager tidligt tilbage af frygt for at blive fanget derude og misse deres fly.
Ungerne havde en dejlig hviledag. Mor og far skiftedes til at skrive og lægge på nettet, mens ungerne blev underholdt med værelsesgolf – i mangel af strandgolf – heldigt vi har giga værelset :o), badning i pool med indlagt brusebad fra oven, samt en utrættelig kæle-katte-og-hunde-jagt. Det er bare et hit med hotel fyldt med dyr. Om aftenen gik vi på frøjagt, og det var ikke svært at finde banditterne :o) Ungerne spiser godt på turen! Ikke mindst her og på Kiribati. De skriger på fisk, og Jonas ender normalt også med at spise halvdelen af min…I øjeblikket er morgenmaden cornflakes og toastbrød, som jo glider ned. I Thailand var det havregrød med vandmelon, i Cambodja flutes og æg, i Kuwait og Hong Kong selvcatering med frugt, croissanter og yoghurt.
Mama har dejlig kontant facon. Det styrtregnede og der ankom nye gæster. Jakob råbte til Mama – som er en ældre dame – at Bella var ankommet og sad og dyttede. Så fik han ellers besked på at skrubbe ud og hjælpe dem ind med en paraply og bære deres bagage. Smukt!
Men vi kunne ikke hygge hos Mama hele dagen. Det var en supertimet afgang, vi havde. Vi kunne vente med at tjekke ud til 18 – service! –
Fin indtjekning uden kø, vi nåede lige op og finde en siddeplads. Der var strømafbrydelse i lufthavnen, hvilket der har
været on/off i Nadi pga. regnen, og der gik et lille stykke tid, så kom
nødgeneratoren på. Det var lidt mærkeligt at gå og ”vinduesshoppe” i halvmørke.
Lyset kom heldigvis igen.
Jakob gik i butikkerne med ungerne. Og så kom der et servicekald om, at vores fly var udsat til kl. 5 næste morgen, da piloten ikke måtte flyve pga. hviletidsbestemmelserne. Vi ville få middag og overnatning på hotel i nærheden. Efter 30 min. fik vi en voucher på opholdet og så skulle vi vente fordi lufthavnen ikke kunne eller ville opbevare bagagen om matten, så alt sku slæbes frem og tilbage. Grr. Fiji og mange andre af øerne herude (Kiribati nej) har en tradition med live-musik i lufthavnen ved ankomster og afgange og nogle gange bare for underholdningens skyld. Normalt er det 3-5 mænd i hawaii-skjorter blomsterkranse og saronger (a la nederdel), som giver den gas med ukuleler og små guitarer og skønsang – de synger godt, men musikken er lidt ovre i diskanten. Air Pacific mente der var behov for noget til at holde humøret oppe hos de arme mennesker med aflyst fly, så ind fra højre steppede orkestret, og så var vi ellers tvangsindlagt til ramasjang i ventetiden (dobbeltstraf lige dér). Efter lang ventetid blev vi gennet ned til immigrationen. Der var en stor kø foran og ikke noget med at sende dem med små børn foran i køen – klokken var efterhånden 20.30 og vi havde sørget for Jonas ikke havde sovet middagssøvn, så han kunne sove i flyet… Jakob fangede retardo-ansat som sagde at vi (og damen med sovende 1 årig i favnen) ikke kunne komme foran i køen, da alle foran i køen var på business class. Meget imponerende at der var mindst 30 passagerer til de 8 businesspladser i flyet. Da vi endelig fik bagagen og blev sendt i retning af bussen som skulle komme fluks. Fluks betød vi nu stod bag i hvert fald 40 mennesker og Jakob fik opsnuset der var plads til 22 i bussen. Der var ikke nogen fra Air Pacific – nu Air Patetic – så vi valgte bare at gå op foran køen. Jeg stod og snakkede med et sødt, ældre ægtepar fra Australien, mes minutter sneglede sig af sted. Til sidst tænkte jeg at vi da bare kunne tage en taxa! Hotellet lå 5 min. væk! Jeg hentede en taxa lige rundt om hjørnet og det kunne vi med lidt snilde have gjort 30 minutter tidligere, tsk tsk. Bussen ankom næsten samtidig, så vi fik lige speedy gonzales på, så vi kunne tjekke ind inden buspassagererne kom.
Vi skulle sove på Tanoa. Dyrt og kedeligt! Kl. 21.30 drønede vi ned til aftensmaden, som desværre var grillmad. Det var sgu ikke en imponerende buffet, men vi fik hevet noget indenfor! Regnen stod ned og heldigvis var der overdækkede gange på hotellet. Værelset var med to dobbeltsenge og nydeligt. Stedet kostede 3-4 gange så meget som på Tropic (og var rejsens allerdyreste). Og det eneste sted på rejsen med kakerlakker! Heldigvis nogle rimelig små nogen, men jeg så 5 på de ca. 4-5 timer var på hotellet. For når man skal flyve kl. 5, skal man tjekke ind kl. 3! Yihaa. Vi havde sove tid fra kl. 22-2.20, hvor 3 væggeure bimlede.
Der var også et lokalt 3 mandsorkester på hotellet. Det var fredag aften og de spillede til ca. 23.30. Rimelig ærgerligt for os der gerne ville nå at sove lidt inden vi skulle op igen. To ørepropper og et par hænder for ørene tog lige toppen af plingplangen. Men ingen tvivl om jeg fik fuld dosis lokalmusik den aften.
Jeg sov først efter midnat, og vi var alle en smule klatøjede, da vi gik ud til receptionen. Vi havde bestilt en taxa til at komme, for vi synes ikke Air Pacific havde været helt heldige med bus-logistikken dagen før, så vi spenderede gerne 20 kr. på god ro og orden. Vi ankom igen før bussen, så slap for ventetid. Vi spiste noget brød, jeg havde scoret fra buffeten dagen før og endelig kom vi af sted. Begge unger sov før flyet lettede og blev vækket igen efter flyet var landet. Faktisk var det her også tidspunktet, hvor vi har haft de hidtil eneste tilfælde af diarre er forekommet. Begge børn havde en hurtig omgang (eller 2-3 stykker), men ikke så det var et problem.
