Ava havde det heldigvis meget bedre om morgenen. Vi fik
en fin morgenmad med toast, spejlæg, frisk frugt m.v. Skønt at sidde i
morgensolen med kig til vandet. Det var lidt overskyet, men helt fint med os.

Vi var på stranden fra 9-11.30, inden solen for alvor
satte ind. Charlotte fik endelig prøvet snorklen og dykkermasken, selvom det
ikke var et specielt godt og levende rev, var der fine fisk og lidt blå og gule
koraller. Ungerne havde gang i sådan nogle børne-vandgeværer, jeg har slæbt med
i troen på at vi kun skulle kukkelure på strande. Det er sådan et 30 cm langt
skumgummirør og så trækker man bare et stempel op for at lade det, og trykker
stemplet ned for at skyde – selv Basse kan håndtere det – og det var sjovt at
skyde (fjollede, skøre) palmer, mors fødder og andet godt.

Vi spiste frokost på altanen. Skippy Cornflakes og
værelseslun, langtidsholdbar mælk. Ja, det er et dyrt land, så man må jo klare
sig med det forhåndenværende :o) Til oplysning kan jeg fortælle, at en (1)
liter yoghurt i det billigste supermarked koster over 70 kr.!!!!! Skippy
måltidet stod i knap 40 kr.

Derefter kørte vi aftes. Først var kursen sat mod en
såkaldt Ocean Treach, som var to kæmpestore huller i jorden/klippen tæt på
kysten, men vand i bunden. Klippekanten lå helt ud til kysten der og der var
skræmmende langt ned – hegn bruger vi ikke – de to huller lå i en dejlig,
velplejet have fyldt med fales, hvor man kunne slænge sig i skyggen og nyde det
azurblå hav forneden og den blå himmel foroven :o) Jakob var den eneste der
skulle bade, jeg har noget med meget lange, primitive stiger, så hen steg ned
på bunden af et af hullerne og tog en svømmetur. Bagefter gik vi en tur og
kiggede ned på kysten, hvor stivnet lava engang havde lavet nogle mægtige
blowholes og bassiner.

Derefter kørte vi hen og så Sapoaga vandfaldet, som var som taget ud af en eventyrfilm, en dyb kløft fyldt med palmer
og urskov og et 180 meter vandfald i enden. Der var en lille have ved
udkigsstedet, som børnene var ret begejstrede for: Der var lokale trommer at
slå på (udhulede træstammer), høns at jagte og ikke mindst et skilt, hvorpå der
stod Ava – Kava foran en busk. Kava er det lokale rusmiddel, man får ved at pulverisere
en peberplante, som giver én en herlig følelse af bedøvet mund hos tandlægen.
Her på Samoa kaldes Kava dog Ava, det synes de lokale er ret sjovt, når de
hører Avaneserens navn.

Derefter så vi endnu et vandfald, hvor det fedeste ved
det, var navnet: Papapapaitai Falls. Love it. Derefter kravlede Jakob op på et
bjerg (af myg) og så forfatteren Robert Louis Stevensons grav, hvor skønne ord
står indgraveret.

Derefter var der kun 5 minutter tilbage til hotellet
Treasure Garden, hvor vi prøvede endnu et værelse. Vi har jo været meget glade
for hotellet, selvom Jakob blev låst inde i værelse nr 1, da låsen gik i
baglås. Værelse nr 2 havde defekt toilet, som lavede regnvejr i den fine
kinesiske restaurant nedenunder, og nu værelse nr. 3 havde halvskør on/off
låsbar altandør (stor fællesaltan som fungerede som brandtrappe) og en af sengene
var så hård som et bræt, at jeg ligefrem tjekkede om det var et bræt! m.v. Men
det gik alt sammen. OG vi var glade for at være tilbage. Jakob gik på netcafe,
da hans mobils memorykort er stået af og der ligger vores gps på til især USA
og Island, så det arbejdede han på at fikse – uden held desværre.
På vejen hjem – fredag aften er åbenbart party night – kom han forbi en
gospelkirke med store mænd og damer der sang Halleluja, så taget lettede.

Apropos store så er Samoas kvinder gennemsnitlig de
tungeste i verden. Det er de tykke numsers paradis! Og frituremadens….Det er
ikke et spinkelt folkefærd i forvejen – og jeg ved godt, man ikke skal kaste
med sten, når man selv har de mest mandhaftige ankler i Skandinavien – men jeg
skal love for, at det er nogle imponerende, udspændte bayonneskinker kvinder i
alle aldre kan diske op med som underben her i landet.

Omvendt kønsmæssigt morsomt er det jo, at mænd her
meget gerne går med sarong (nederdel til lige under knæet) eller lava lava, som
de kalder det. Det ser altså sjovt ud, når en række politimænd er linet op
udenfor stationen eller i lufthavnen i uniformssarong! De rigtig vovede har
takker forneden, så de ligner noget fra en Flintstones film. Altså politimænd!