Samoa er også en samling af koraløer – Landet består af 10 øer, hvoraf der er to store. Vi er på hovedøen Upolu, hvor hovedstaden Apia ligger. Der er vistnok omkring 100.000 indbyggere i landet, hvoraf 1/3 bor i Apia. Apia er vist mest kendt for at den berømte forfatter Robert Louis Stevenson ligger begravet her og har et berømt citat på sin gravsten.

Byen ligger langs en bugt og er meget langstrakt. Der er en strand i den ene ende, som vi havde satset på at frekventere. Det er ikke just en storby-feel! Lave huse, tomme grunde, store ministerier, små markedsstader samlet ved strandparken og et kæmpe Farmer Joe’s supermarked. Og så ikke meget andet…Der er to luksushoteller, hvor det gamle og berømte/berygtede Aggie Grey’s er det absolut mest charmerede – men desværre ikke i vores prisklasse! Men hvis man købte frokost i deres restaurant måtte man benytte deres lækre, store pool – Så det havde vi planlagt, men vejret har desværre ikke været til den slags udflugter – endnu…

Vi havde taget flyets morgenmad med til ungerne, så de kunne spise den i ankomsthallen. Der er meget strenge regler for indførsel af madvarer på øerne pga. deres økosystemer er sårbare. Bagagen kom lynhurtigt, og folk drønede ud af lufthavnen (flyet skulle videre til Honolulu, så der var kun omkring 50 der skulle af), bandet pakkede sammen og så var vi ellers de eneste tilbage i lufthavnen udover persoanlet og en mand der fik konfiskeret fem pakker cigaretter. Da også han var gået, tænkte vi, at vi hellere måtte se at komme videre! Vi tog en taxi-minibus de 25 km/45 min. ind til Apia. Det hele virkede meget afslappet og ordentligt – og rent ikke mindst! Det var tydeligvis et folk med stor selvrespekt og haver og huse var velordnede. De var også langt bedre stillet end på fx Kiribati (som næsten alle jo sådan set er bedre stillede end herude!).

Vi havde bestilt værelse på Hotel Elisa. Der er ikke meget at vælge imellem! Priserne var pebrede men vi tog 2 nætter på lækkert og kæmpestort 500 kr.s værelse med dobbeltseng, enkeltseng, skrivebord, sofagruppe (Jonas’ seng) plus altan, morgenmad og the works.

Vi var helt groggy den første dag og tilbragte det meste af tiden med at hygge på værelset eller i den lille, men glimrende pool. Både Jakob og jeg nåede i Farmer Joe, som lå ti min’s gang væk og det var dagens aktivitet udover en aftentur ned på en kæmpe kinesisk restaurant – The Treasure Box – hvor vi fik et solidt og velsmagende måltid :o) Det var lidt dyrt, men portionerne var mega, så vi fik resterne med hjem og med nogle kopnudler fra vores ven Joe som supplement var aftensmaden på værelset næste dag reddet (længe leve køleskab og el-kedel). Det viste sig der var hotel ovenpå restauranten til en rimelig penge, så der ville vi flytte hen – enten efter de to nætter eller når vi kom tilbage fra køretur med overnatning senere på ugen.

Jeg ved jo fra sidste gang jeg var på Fiji, hvor fine gudstjenester de holder herude, da de elsker at synge (Charlotte og jeg var i kirke hver søndag, det sker ikke så tit ellers).

Det var ikke helt nemt at få et starttidspunkt for gudstjernesterne! Men vi endte med at mene det varede fra 9-11. Vi blev guidet i retning af en angelsaksisk kirke, hvor gudstjenesten var på engelsk og ankom kl. 10.15. Det gjorde ikke noget og vi blev budt velkommen og sendt op på anden forreste række. Der var en masse aktører, en kvindelig præst med sådan noget fint silketøj på og en anden, ældre dame, som nærmest var andenpræst og så nogle unge piger der var kirketjenere og så også lige en mandlig præst med matchende silketøj. Plus et stort kor og det løse. Kirken lignede egentlig en fin lille protestantisk kirke, med hvidt kirkerum, sideskib, absis med alteret og glasmosaik-vinduer. Der var næsten fyldt og sangene var rigtig fine. Der var en lille, tyk pige til højre for os med stærke aspirationer om at blive kirkesanger for hun gav den max gas. Der var ikke bibler, derimod sad en ung mand med en bærbar computer og trykkede powerpoints frem med en projektor. Rimeligt moderne :o) Men med den søde detalje, at han ikke havde stillet det helt rigtig, så første bogstav og nederste linje manglede – men det spillede ingen trille – folket kunne deres sange! Der var en lille håndfuld udlændinge til stede. De blev alle budt varmt velkommen af den mandlige præst og bedt om at præsentere sig selv kort, navn, fødeland og hvorfor man var i Samoa. Første familie var fra NZ og de skulle være i 2 år i Samoa (og var tydeligvis faste kirkegængere), så de blev lige shanghajet til menigheden! Jakob førte ordet for os og det var egentlig meget hyggeligt at de var interesserede i hvem der kom til deres kirke. Bagefter var der velsignelse ved præsterne af dem der ønskede, mens folk sang en meget yndig sang gentagne gange indtil de var færdige. Så var det tid til at synge Happy Birthday til én fra menigheden som havde fødselsdag, meget hyggeligt! Bagefter var der kaffemik med let forplejning. Så blev der snakket og minglet og folk var meget søde. Maden var ikke så tosset, fra æggesandwich til lækre kager og is.

Så vi fik lige en gratis frokost med i købet, ikke
tosset i et land som virker tømt for almindelige spisesteder og dem der er,
kræver en hamper pris. Vi tog en taxa ind til
byen og ledte efter det andet hotel vi overvejede at flytte over på. Det
var lukket for renovering, men så fik da en rundtur rundt i byen, som virkede
mere end almindelig død i sværen, da søndag i allerhøjeste grad er kirke- og
hviledag. Vi var omtrent de eneste på gaden i hele byen! Vi gik ind på hotellet
Aggie Grey og fandt en lille dam med verdens mest sæbeglatte bro henover. Der
var katte i tilgift og ungernes Samoa højdepunkt indtil videre opnået! Og note
til selv: Solen skinnede og vi tog solcreme på!! Deres pool var lækker lækker
og – skriver jeg om tirsdagen – hvis det da nogensinde holder op med at regne,
så er det altså et must-try!

Vi gik hjem igennem byen, hvor alt var lukket undtagen
Den Gyldne Måge. Men den har byens eneste legeplads (den anden var lukket!),
som er overdækket i tilgift, så der brugte ti 1½-2 to timer. Vi talte bl.a. med
en meget flink englænder, som var Head of the European Unions office i Samoa.-
Det lød fancy, men var kun et enkeltmandskontor :o) Han havde kone, som han
havde mødt i Dominica (Caribien) og tre børn med. Igen, det er nogle sjove
konstellationer, der kommer ud af aid-work!

Aftensmaden blev kinøjser-rester med kopnuddel
supplement hjemme på palads-værelset. Det var desværre sidste nat i det rum, da
500 kr. er i overkanten.