Stillehavet og jorden rundt med familien

Afsted med bådbussen (eller som Jonas siger bådfærgen)
og af ved kvarteret, som kaldes Little India videre til Chinatown, som er en af
de få originale Chinatowns tilbage udenfor moderlandet.

Bangkok er i forvejen proppet, men her er det helt
ekstremt med fodgængere, kærrer, handlende, biler, motorcykler, tuktuks,
knallerter og varer ALLE vegne! Trafikstøjen og forureningen var overvældende,
men folk forstod at sno sig, så vi kom fint rundt med klapvogn og Ava. Der var
et stort overdækket område med meget smalle gange (en person bred) og små boder
som var fyldt HELT op. Der kan sgu godt lige hænge 10.000 ure på 2½ m2. Ava fik
lokket en fin ring ud af sin far, men ellers købte vi ikke noget udover en
lille hængelås. Det der med at skulle slæbe ting 3 måneder sætter virkelig en
begrænsning på købetrangen…

Vi spiste frokost på en superfed kinesisk restaurant,
hvor Jakob bestilte stegte østers. Så har han prøvet det, det var noget slimet
stads med vistnok ost omkring. Jeg snuppede and, og det går man jo ikke galt i
byen med!

Vi endte vist med at gå 4-5 km mellem forskellige
bådbusstops og godt brugte, tog vi båden hjem og nød roen og den friskere luft
ude på vandet.

Så gør det godt at komme hjem til en jordbærjuice til 7-8
kr. på hotellet. Ahhh. Og så en tur i poolen…

I dag har vi været på udflugten til ”Floating Market”.
Op kl. 6 og alt gik fino. Vi ender med crazy driver, som er sent på den – man skal
igennem den klassiske forbi 3 hoteller for at samle folk op – og hvad gør en
klog mand så? Han kører 140 km i timen og indhenter på den måde noget af
forsinkelsen. Og en ting er at køre 140 på Thai motorveje, en anden ting er at
være en dårlig chauffør som gasser op og ned og generelt er elendig bag et rat….
Vi kom frem i et stykke og kun to brækposer rigere (Ava igen igen), hvilke Jakob andægtigt
overrakte chaufføren efter kørsel, som bevis på vedkommedes duelighed.

”Floating Market” var – selvfølgelig – turistet, men
faktisk overraskende hyggeligt. Vi sejlede først i en lang motorbåd, det syntes
ungerne var herligt og ankom til selve markedet som var lidt i stil med
mini-Venedig (uden yderligere sammenligning i øvrigt!) små gader langs vandet
med butikker og – tadaa- lange kanoer med varer – fra alt til hatte, vifter,
frugt og tilberedning af mad. Man kunne leje en man med kano som håndpadlede
rundt, men dette gjorde vi ikke. Vi købte en meget fin håndsyet uglepung til
Avaneseren og tussede bare rundt og så på varerne. Jonas fik charmet nogle
frugtsælgende damer til at forære ham og Ava stykker af rosen-æbler, hvilket
smager rigtig godt. Det er dejligt at prøve noget nyt!

Jonas var lige en tand for populær på markedet. Alle de
lokale ville have kontakt og prikkede ham i maven og ville løfte på ham og det
blev for meget. Han blev pænt tosset og rystede sin lille næve ad folk. Det er
da fint han giver ren besked. Frugtdamen var han selvfølgelig vild med, man er
vel til fals for lidt føde. Ungerne er bl.a. blevet glade for omelet med ris og
hotellets glimrende havregrød med æble eller melon, så de får noget indenbords.

Turen hjem gik rigtig fint – vi fik lov til at køre med
en anden minibus, hvor chaufføren holdt sig til hastighedsgrænserne plus besad
betydeligt større køreevner, så det var en ren fornøjelse!

Vi tog lige en slapper på værelset, mens far hentede
briller. Vi har kun Cartoon Network på tv’et, så vi har set en del Tom &
Jerry film og Pink Panther, det ku da være værre…

Poolen kalder og så en aftenslentretur. Life is goood
😀

Så har ungerne påbegyndt deres 3. nattesøvn i Bangkok,
så mens fatter er ude og tage nattebilleder, er der en lille, stille stund til
mutter.

Vi skal tidligt op i morgen – klokken 6 – da vi skal
til ”Floating Market”, hvilket ingen af os har besøgt tidligere. Vi har begge
været her i 1996 og 1997 og sammen i 2003 og nu igen i 2012.

Jeg er faktisk positivt overrasket (Undtagen måske på
Khao San Road skalaen, men mere om det senere), da stemningen generelt er meget
bedre end sidst, vi var her. Thai’erne er glade og der max gang i den! De
sidder sørme ikke og drikker mynte-te hele dagen, som visse andre lande. Det er
hårdt arbejde fra sol står op til sol går ned! Der er crap, der skal sælges,
uanset om det er en lodseddel, en fisk, en pung, kniv eller en dippedut eller
dimsedat.

Hotellet er vi meget tilfredse med! For 150 kr. har vi
fint og rent værelse, restaurant, swimmingpool, fiskebassiner, andre børn og
hygge. Og vigtigst af alt location, location, location. Vi mødte hurtigt Karsten,
Katja og Sigurd (4), som kender min søster. Det er en lille verden 🙂

I dag har vi ikke bedrevet stort andet end at tage en
flodbus – som vi heldigvis bor lige ved siden af – en halv times tid op ad
floden for at besøge Karstens foretrukne brilleforretning Hawaii Optics for at
se, om vi ku gøre en god handel. I halvanden time kartede ungerne rundt i
butikken udstyret med legetøj (frisk de udleverer plastikgolfkøller og -bolde i
en forretning med glasskabe fra gulv til loft), mens især Jakob prøvede løs.
Jeg fandt hurtigt et interessant par, men synes 850 kr. var lidt dyrt, når jeg
ikke behøvede nye briller. Efter meget lang tid prøvede Jakob tilfældigt det
par jeg havde valgt (som var ret maskuline skal det lige tilføjes) og snupti,
så slap jeg for at spekulere på om jeg havde gysser til nye briller 🙂 Han
skulle give 1100 kr. fordi hans glas er så meget dyrere. Til gengæld er de klar
på 24 timer! Jeg tror han giver 1200 kr. pr glas i DK, så ikke nogen helt
ueffen handel.

Bagefter besøgte vi Lebua, hvor slutscenen til filmen ”Hangover
in Thailand” er optaget på den vildeste udendørs bar ever i 64. sals højde.
Børn under 7 år forbudt plus strict dresscode gjorde at jeg og ungerne ikke
regnede med at komme derop – Men heldige os! Da Baren endnu ikke var åben for
gæster fik vi lov til at køre op med elevatoren og kigge ud – og sikken en
udsigt og übercool bar!

Ungerne og jeg tog bådbussen hjem, mens daddy iførte
sig lange ben og pæne sko og tog op til baren igen for at tage billeder.

Vi snupsede i stedet en time i poolen, mens vi ventede
på en evt. dinnerdate med K,K og S, men de sad desværre fast i trafikken i 1½
time, så Ava fik ikke lært Sigurd at spille Uno.

Vi gik en lille aftentur i de hyggelige gader omkring
os. Det hippe kvarter er i løbet af de sidste 10 år flyttet herhen, hvor vi bor
(omkring Phra Athit) og det er jo ren Khao San Road anno 1997! Selve den
berømte backpackergade er et værre cirkus og rend (og hop) – Meget charmeforladt,
om end man sikkert kan gøre sig et kup, hvis man har tålmodigheden til at kæmpe
sig gennem horder af blegfede masser. Turistmassen består for en stor dels
vedkommende af ungdom iført grimme t-shirts (kan stadig ikke komme mig over
fyrene med hhv: ”Fuck You – (og på ryggen) You Fucking Fuck”! og ”Teamwork” med
billedet af tre mænd der gennembanker en fjerde med en kølle! WTF, siger jeg
bare. Hvad er det for et signal at sende til søde, høflige og meget velklædte
thai’er?! Og så øl-tee’s med lokale ølmærker, ikke bare last decade, men to
siden… Man skammer sig indimellem som turist…Så på med øjenskyggen, mascaraen
og den pæne kjole, så mødes man med lidt mere respekt.

Ungerne er i hvert fald en god indgang til kontakt med
de lokale. De er svært glade for børn, ikke mindst med lyst hår. Gad vide om de
har noget hår tilbage, når vi er færdige med turen, de bliver seriøst nusset af
alle der kommer forbi.