Stillehavet og jorden rundt med familien

Børn – og måske alder – gør noget ved antallet af, hvor mange
strabadser man orker. Måske havde det været yndigt for 15 år siden at trille af
sted på ladet af en pick up truck med 20 lokale, men nu er den slags autencitet
ovre – og ind i aircon private taxi og af sted mod grænsen – vi skal retur til
Thailand. Det mest spøjse ved turen var de knallerter/små motorcykler med halvanden meter brede bagagebærere. På en eller anden måde var der fastgjort en kasse med to aflange rum i. Hvert rum indeholdt en stor slagtemoden gris – som på dyrevenlig maner – var placeret med benene i vejret!

2½ time senere er vi ved grænsen, som det sidst tog to stive timer at
krydse. Denne gang gør vi det på flyvende 45 minutter – bliver vinket forrest i
køen af flinke betjente (man kan altid mærke et folks charmeniveau på deres
politi og grænsekontrol), som smiler, vinker og niver Bassejones i kinden. Og
denne gang helt uden at skulle betale bestikkelse!

Vi – her mest mig – blev lidt tændte på tanken om en
privat taxa tilbage til Bangkok til 1900 baht (380 kr ca) mod busbillet til
6-800 + taxa i Bangkok til 150. Der var kun 25 min til den næste 1. kl. bus gik
til Bangkok, men tanken om 1. bagage ind i tuk tuk. 2. børn 4½ time i bus. 3.
bagage gennem busstation. 4. bagage ind i taxa gennem Bangkok i myldretiden. Så
vi fik overtalt søde farmand til at spendere en taxa, så vi kunne drøne hjem
til hotellet i Bangkok på 3½ time i stedet. Det var meget dejligt og vi kom
frem allerede 15.30. Vi havde holdt et hyggeligt stop undervejs med
kyllingespyd, udskåret vandmelon og iskold is-the (ungerne drikker heldigvis
ikke sodavand, men man bliver træt af vand, så isthe er helt perfekt). Ved
grænsen havde ungerne fået en mælk hver af en fremmed dame, som desværre kun
talte thai, men de drak det (pyh) og sagde det smagte af koldskål. Man kan også
få sukkermælk, som vi kalder det…euu.

Vi tilbragte aftenen ved og i poolen (jeg ved – ungerne
i) sammen med en tysk pige på 5 år, det var herligt med lidt børnekontakt. Pool med restauranten i baggrunden – med et akvarium, et stort bassin med 13 karper og et lille fiskebassin:

Netop landet i Siem Reap skulle jeg købe et glas mælk til ungerne, da de skulle
have deres malaria medicin. Jeg stepper ned i restauranten på hotellet og får
skænket et glas mælk. ”4 dollars” siger tjeneren! (Det kan man hyre en chauffør
og vogn for i 3 timer). WHAT?!, er vist mig svar. En halv liter mælk på
hotellet i Bangkok kostede 3 kr., så synes måske 22 kr. for et glas er i
overkanten. Jeg går i stedet i en butik på gaden, hvor priserne står i
dollars!? Jeg synes altid det er lidt nitten, når de ikke bruger lokalvaluta,
så føler man sig meget turistet! (Man ku godt betale med lokal valuta dog.) Der kostede en liter mælk 1.80 dollars. Så på
nogen områder er her pænt dyrere end Thailand (hvoraf Bangkok er billigere end
turistresortsne på øerne).

Cambodjanere er okay til at kommunikere på engelsk, i
hvert fald kan man ofte tale om de mest basale ting – eller der er en i
nærheden som kan oversætte. Deres butikker bærer præg af de kender engelske
ord, der var en tøjbutik der hed: ”Cookie!”, og et fint sted som hed noget så
avanceret som ”Burger & Online” – nuvel, jeg ved da, hvad de sælger! Eller den frække kiosk: “6-11 open all hour”.Vi
passerede på en køretur en flot skole som hed: ”I love you International School”
– det må sgu være den eneste af sin slags i hele verden! Vi har lige set en thai tatooshop med det smukke navn: Sex Tatoo! Det er nok ikke dem, der skal lave min fuldrigger (Inden nogen bliver nervøse: Har vasket nok ældre medborgere til at beslutte aldrig at få en tatovering, sådan noget stads ældes ikke med ynde!)

En anden ting ved Cambodja er selvfølgelig hele deres
forhistorie med De Røde Kmere og Pol Pot og tonsvis af landminer, som stadig
ikke er fjernet. Så det er landet, hvor tisseture i busken er STRENGT forbudt.
(Heldigvis er der meget rene og fine toiletter alle vegne). Inde på Angkor Wat
tempelområdet sad et orkester af landmineskadede og spillede. Mig og Jones gav
en skærv og Basse gav et lille dansenummer. Der stod et fint skilt som
forklarede musikanternes situation (på dejligt cirkus-engelsk) – og så stod der
ellers kunstige bene pænt linet op ved siden af dem. (uploaded driller igen)

Dagen efter var alle mand friske igen og vi var så
heldige at støde ind i Art, vores driver, på vej til frokost. Han ville
hjertens gerne køre os på udflugt efter maden. 10 dollars så var han vores mand
resten af dagen. Vi spiste på vores lokale stamsted, en slidt restaurant som
blev drevet af den sødeste familie. Og de ku koge et måltid, så det sang. Meget
mere varieret i smagene end i Thailand og med flere forskellige grøntsager.
Ungerne fik deres første kokosnød, det var en stor oplevelse, og der blev
drukket meget mælk, men de kunne ikke lide den friske kokos. Et måltid kostede
ca. 7 dollars for hele familien med masser af retter og drikkevarer. Og
efterhånden som vi kom ofte var der også suppe og frugt på huset.

Vi ville have Art til at køre os til en ”floating
village” – en landsby ude i mangroven (vandskov) på kanten af Sydøstasiens
største ferskvadsø. Husene var bygget på stylter for forskellen i vandstanden
mellem tør- og regntid er vist omkring 4 meter! Så nogle af husene var på 6
meter høje stylter.

Der er ingen vej derud, så man skal sejle i sin egen
båd fra hvor vejen ender (smart utænkt).
Art tøffede derud af på sin lille scooter med os på slæb. Der var masser at
kigge på i den time og tyve minutter turen tog. Vi kom igennem en masse sjove
lokale markedsområder, huse med husdyr og der blev råbt ”hunde-alarm, ko-alarm,
vandbøffel-alarm, hønse-alarm” meget jævnligt. Jonas troede vandbøflerne var
flodheste, men som de lå der og gassede sig, kunne de også godt ligne. Vi så
masser af rismarker og Ava har helt styr på hvordan plantning mv. foregår. Hun
kan også palmesorterne: Dadel-, banan-, kokos- og blomsterpalme. Så vi har
botanik som ”skolegruppe”. Vi skulle leje en båd som sagt, 22 dollar-bobs pr
voksen snude. Så var den da betalt. Den var kæmpestor og larmede infernalsk,
men ud over stepperne gik det. Vi sejlede et godt stykke hen til landsbyen.
Desværre var det overskyet først, så det var svært at tage gode billeder, men
det var sindssygt imponerende med alle de huse balancerende på toppen af avancerede
styltestilladser… Det havde hverken jeg eller Jakob set før på den måde, så det
var sjovt at se noget nyt. Vi blev lokket over i en meget flad og bred kano på
tur gennem mangrove-skoven, som lignede en forhekset skov med masser af krogede
træer uden blade på de nederste 3-4 meter, da de jo i regntiden var dækket af
vand der. Folk var søde og stille og rolige. Vi havde med vilje valgt en
landsby som lå dobbelt så langt væk og som var meget mere besværlig at komme
til end den hovedparten af turisterne vælger, så det virkede meget uspoleret!
De lokale kiggede på vores unger og mange vinkede og råbte Hello!

Folkene i landsbyen lever primært af rejefangst (i det
grågrumsede vand – jeg må indrømme jeg undgår fiskemad i Thailand og Cambodja).
Men kød må der til, så de havde selvfølgelig tømmerflåder med grisebure ovenpå
flydende foran huset! Det synes børnene var sjovt! Og høns på taget osv.

Efter køreturen hjem trængte vi til noget aftensmad,
men kunne ikke helt overskue at få ungerne til at gå ned i byens kendte
restaurantgade, som vi ville prøve på den sidste aften. Så mod et generøst tip (som
vi alligevel ville have givet) ventede Art i 15 min foran hotellet, mens vi fik
lange bukser på og myggebalsam på. Der er jo desværre malaria i området,
hvorefter han drønede os ned til den lækreste restaurant, hvor vi sad på en
balkon med udsigt over gaden. Lidt dyrt – ca. 4 dollar for en hovedret (22 kr.),
men skal der være fest, så lad der være fest! Jakob bestilte nationalretten,
som hedder ”Amok”, og jeg fik and i rød karry. Mit smagte genialt, mens Jakobs
smagte autentisk, haha.

Vi slenterede hjem, pakkede og da ungerne sov, tænkte
jeg det var NU hvis jeg skulle nå at have den massage jeg havde villet prøve i
5 dage! En times Kmer-full body massage 5 dollars (28 kr)!!. Der blev givet
gas, ikke sådan noget dappen rundt. Næ, Kmer-massage er pænt hårdhændet og
massøren brugte hænder, knæ, fødder, album og spændte mig hid og did på
madrassen på gulvet! Men dejligt, trods de vilde mærker på ryggen bagefter.
(Her i Bangkok koster en times massage omkring 50 kr.). Har jo en genopblussen
af min bækkenløsning (fra Jonas) ovenpå slæberiet efter vandskaden i sommers,
så havde pænt ondt inden hun startede – men det har sørme virket ret glimrende.
Og kan da kun ryste på hovedet over, jeg ikke nåede at få flere omgange…

Vi havde en pausedag, da Jakob ved et uheld kom til at
tabe Ava da de legede så hun slog hovedet i klinkegulvet. Kæmpe bule over det
ene øje fik den lille pige. Hun blev selvfølgelig rigtig ked af det og efter
massiv trøsten, en smule googlen og lysen i øjnene med lommelygte for at tjekke
pupilreaktioner og andet sjov, fik hun lov til at sove lidt under opsyn. Hun
kastede op, da hun vågnede, så vi aflyste dagens planer og blev hjemme på
hotellet. Vi overvejede at konsultere det lokale og gode børnehospital, men der
var i regntiden et massivt epidemisk udbrud af denguefeber (den hæmoragiske,
dvs med indre blødninger), så hospitalet var fyldt op med børn som var ofre for
dette, og det synes vi ikke, vi ville i nærheden af uden rigtig god grund (Se
skiltet som stod udenfor hospitalet). Vi gik ud til aftensmad og Ava fik lov
til at vælge, så det blev KFC, så hun ku få et kyllingelår og en kyllingeburger.
Hun spiste låret, kastede op i en pose og spiste burgeren bagefter! Meget
mærkeligt. På vej ind i værelset drillede nøglekortet, så Jakob gik i forvejen
med Jonas på skuldrene, mens jeg prøvede at få nøglen ud og sat i holderen, så
vi ku få lys i værelset. Pludselig skreg Jonas og Jakob om kap…Det viste sig at
stuepigen havde viklet hele myggenettet op på den nylonsnor som holdt det
udspændt, hvorved den kom længere ned end før! Jonas fik et rigtig flot gnavsår
hen over halsen af snoren. Det ser drabeligt ud, men er kun overfladisk.

Alt i alt en dag som vi godt kunne have undværet.