Stillehavet og jorden rundt med familien

Sagde til Mama, at hendes sted var som sangen: Hotel California – You can check in, but you just can’t never leave… :p

Taskerne ompakket, værelset ryddet. Af sted med Bella kl. 10.30. Heldigvis bor vi så tæt på lufthavnen, at vi var der i en ruf (10 min.). Vente på check ind, blå himmel og flyet på plads, alt er smukt. Jakob skal lige et ærinde på Air Pacifics kontor, som aldrig har mailet den anmeldelse af forsinkelsen ved Samoa flyvningen, så der går lidt tid. Bagefter spiser vi frokost i check ind hallen og går mod sikkerhedskontrollen. Fra vi går fra frokostrestauranten til sikkerhedskontrollen bliver flyet aflyst! Vi må ikke komme igennem til departureloungen og bliver sendt retur til skranken. Grrrr. Det viser sig at problemet skyldes lufthavnen i Tonga er lukket pga. cyklonen Jasmine, som har drevet rundt i området og hærget i alt for lang tid efterhånden. Vi har slet ikke overvejet det var dårligt vejr i Tonga, da cyklonen allerede har været forbi dér, og nu er vendt tilbage! Vi får at vide vi vil få nyt kl. 18. Vi skal selv betale hotel, da det er naturen, ikke A.P.’s skyld, der ikke kan flyves. Vi må derfor vende tilbage til Mama med vores grej. De havde desværre lige præcis ordnet vores værelse, så fik vi det tilbage i fineste stand.

Det der er allermest bittert lige nu er, at i morges – samme dag som vi skulle flyve – havde Jakob betalt for 4 nætter på et strandresort i Tonga! (450 kr. dagligt minus mad). Jakob har gentagne gange været i kontakt med ejeren Sven (!) i løbet af de to sidste dage, da vi først fik vores booking afvist, da deres kvota for børn på hotellet var opbrugt i perioden!!!! Vi fik alligevel – efter diverse mails frem og tilbage – lov til allersomnådigst at komme – de ville overskride deres kvota på to børn under 16 med ét barn (dvs. familier med 3 børn var åbenbart ikke velkomne – og Doris, du behøvede slet ikke spørge ;oP). Sven fik ikke lige flettet ind i denne mailkorrespondance, at der var en cyklon på vej ind over øen – det er altså få timer, før den rammer, vi snakker om. Enten er de helt uforberedte i deres små strandhytter, eller også ville de bare have max ud af deres cancellation fee! Jeg ved heller ikke, hvordan de ville hente os i lufthavnen, såfremt vi var kommet derover…Alt i alt, meget mærkeligt. Jeg ville nok selv have nævnt, at små børn, cyklon og strandhytte måske skulle genovervejes, hvis jeg var hotelejeren.

I kuffertsagaen, kunne det så have været temmelig optimalt, hvis vi var nået ind i afgangshallen og så kunne vi have fået kufferten med ud igen. Der var nemlig stor uklarhed omkring om man kunne få den med ud til flyet, når den var større end en kabinekuffert. Flyene er nemlig pænt lastede med, ja, aner ikke hvad fa’en det er folk tjekker ind, men varer af en eller anden art i rå mængder, så måske ville der ikke være plads til vores nyanskaffelse. Drama, drama, som kunne været omgået ved vi havde kunnet vade ud med den igen uden at flyve. Det ender sgu bare med en spænderem om den gamle!

Vi fik det bedste ud af dagen dog. Fra kl. 14 indtog vi stranden med liggestole, hængekøje, gravesand og badevand – og masser af solcreme ;o) I aften får vi fresh fish & mash, og så er meget jo godt her i verden!

Engang i aften ringer A.P. og fortæller hvornår flyet afgår imorgen…Vi havde kun 4 nætter på Tonga, så nu håber jeg bare, vi når derover, inden vi skal retur! Strand eller ej, gør ikke så meget. Øen en bittelille, så hvis vi bor i byen (i murstenshus) kan vi bare leje en bil og køre de 16 km til stranden, hvis vejret tillader det.

Dagens program var simpelt – vejret var skønt, så leg ved og i poolen hele formiddagen. Det er lidt sjovt at have det nye værelse, det føles som om vi har eget hus med pool :o) Her er ikke så mange turister lige nu, da folk er taget videre ud til øerne. Før var de strandet her eller kom tidligt tilbage fra småøerne af frygt for at strande et eller andet sted i uvejret.

Vi kom endelig ind til Nandi town! Vi tog en herlig bumlebus, som kører en gang i timen fra New Town (som mest er en samling småhoteller), nogle km udenfor byen ved stranden. Der er sket en hel del siden jeg var her sidst i 2000 – New Town var der fx ikke endnu, kun to hoteller eller lign. Det eneste, jeg kunne genkende af hele byen, var en vej over en flod lige før hovedgaden, og så et pludselig flash back i et vejkryds, hvor jeg oppe ad en sidegade fandt vores gamle hotel. Resten var fuldstændig nybygget eller forandret. Vi spiste frokost på en indisk sidegadebiks. Der er rigtig mange indere i Nandi, så der er masser af indisk mad. Resten af dagen gik med shopping i mini-format. Vi gik i byens fineste butik for at købe en ny kuffert, da vores i metal (igen igen) ikke har kunnet klare mosten. Desværre var prisen lige 450 kr. dyrere for den kuffert, vi havde forelsket os i end i lufthavnens taxfree! Så den fik vi ikke med os. I stedet raidede vi det lokale supermarked for en mindre formue i jagt på bleer, vand og nødrations-koopnudler etc.

Eftermiddagen gik med familiefællesbadning i swimmingpoolen og masser af gang i vandgeværerne (farmand er irriterende med det der boldøje) :o)

Det er simpelthen så skønt som vejret er sået om til det bedre. I går sad jeg i stiv kuling og tiltagende regn og så et lokalt danseshow ved stranden. De har en knivdans, vi så samme sted første aften vi kom til Fiji, og de unge mænd danser/fægter/svinger rundt med en rigtig machete. Den kan ikke anbefales i stærk pålandsvind, kan jeg afsløre. Kniven var våd og svær at styre i blæsten, og jeg er glad for at alle havde fingre og tæer i behold bagefter!