Stillehavet og jorden rundt med familien

Så kom vi ellers op og flyve med noget, der kunne
bruges! Royal Jordanian har min stemme; douze point! Der var kun 50 med
maskinen, som ellers kunne rumme 330, så masser af albuerum, super service, lækkert fly og – we love – inflight entertainment med egen skærm. Fik lige
høvlet to premierefilm og et lækkert måltid inden vi var fremme. De fleste af
os i hvert fald, vores klapvogn var tabt et eller andet sted mellem her og dér, men det gik (i
lufthavnstid) rimelig hurtigt med at få den registreret som missing. Desværre
medførte forsinkelsen, at vi gik glip af det store – og husk vi er netop landet
i en kinesisk provins – årlige nytårsfyrværkeri, som befandt sig lige udenfor
vores hotel nærmest. Lidt grrr. Men okay, vi kunne læse os frem til gaden er
afspærret, så vi skal ud og gå i regnvejr, hvis vi tager en dyr taxi. Så vi
diner på Burgerking og snupper en bus, som kører lige til døren for nogle
basører i stedet.

Klokken er efterhånden mange, men børnene er i topform og tegner på
duggen på busvinduet – Jonas kalder det maling 🙂 og i løbet af 45 min er vi
fremme ved Chungking Mansion. Det legendariske Chungking Mansion. Det er ikke for
folk med klaustrofobi eller…tja, mest klaustrofobi. Det er 17 etager højt.
Underetagen er ”åben” med masser af minibutikker af ”samosa”/”brugte mobiler”/”saronger”/”moneychanger”-typen
etc. Der er mildt sagt folk i alle regnbuens farver. Det kaldes Little Africa
og der mange indere og pakistaner, ja, sådan cirka alle nationaliteter, inkl.
backpackers og illegale immigranter. Man finder sit opgangsbogstav inde blandt
butikkerne og stiller sig i kø til elevatorerne. Én til lige numre og én til ulige,
og så finder man ellers sin ”manjana”-hat frem og undlader at tænke på, hvordan
en elevator kan bevæge sig SÅ langsomt op og ned fra G->16. Efter at have været en kæmpe, ikke-vedligeholdt
brandfælde i årevis, medførte diverse ”uheld”, at man i 1993 opsatte videokameraer
og fik sikkerhedsvagter og rengøring som hele tiden rydder brandtrapperne etc.
Elevatorer og gange er derfor videoovervågnede, og så man kan da i det mindste
forlyste sig med at kigge på dem, der kører op og ned i elevatoren, mens man
venter!

Vi bor på Apple Hostel på
10. sal. Der er 1980 hotelværelser i huset, og mange af guesthousene har kun en
enkelt gang med 7 værelser, så je tør slet ikke tænke på, hvor mange forskellige,
der findes. Imellem hostelsne er der diverse indiske og afrikanske restauranter
fra meget basic til pænt. Alle er dog mini efter normal standard eller godt
proppet med borde! Rygtet siger, her er masser af stoffer og damer til salg,
men dem har vi altså ikke set meget til. 20 % af ale mobiltelefoner i Afrika under Sahara kommer fra Hong Kong (brugte/stjålne), så masser af african businessmen og -kvinder her.

Jakob har researchet godt og har fundet et fint
sted. De er supersøde, her er meget rent og pænt (ikke en selvfølge i dette
hus), og vi har en absolut glimrende seng. Dét er så rimelig meget et plus, da
værelset ER sengen…Nåja, så er der lige ½ meters gulvplads på to sider og et
lille indhak med et fjernsyn – Vi har eget toilet med bad – lækkert, men i
bedste Nørrebro-stil med brusning oven på toilettet. Jonas seng er
placeret inde under en bordplade, som hænger ud fra væggen og halvt inde under
sengen. De smarte mennesker har selvfølelig hævet sengen, så bagagen kan være
dér – ellers var vi på spanden…Vinduer bruger man ikke her. Men der er dog en skakt, man kan åbne et vindue ud til. Men det
har sgu sin charme at roughe den lidt og rejse som i gamle dage :o)

Vi gik over til Golden Palace i formiddags. Meget er sket på 10 år, der var HORDER af turistbusser og blegfede alle vegne! Entreen var røget op på 80 kr pr voksensnude – det er altså meget i Thailand! – så vi kiggede ind ved indgangen og besluttede os for at leve på minderne. Dengang tullede der måske 100 mennesker rundt i komplekset ad gangen, nu var der 1000+.

Vi tog en taxa til Dusit Zoo igen for lidt fred og ro og børneleg. Det var ikke ligeså dejligt som i fredags, da det kinesiske nytår medførte der var mange mennesker – små børn i kinesisk tøj heriblandt – og masser af boder, høj musik, ramasjang mv.

Vi fik klappet elefanter igen igen. Desværre var kattedyrene mere generte, så dem var der ikke meget spas ved. Men en is ved siden af girafferne kan opveje for meget!

Jakob var træt ovenpå sin Bunei tur og tog tidligt hjem, mens ungerne og jeg udforskede tivoliet vi ikke hvde prøvet sidst. Stor oplevelse med gode småbørnsforlystelser med 6 lange ture for 18 kr.

Bagefter legede Ava og Jonas længe på legepladsen. Sidst var de fire børn i alt, denne gang over 30! Jonas blev jagtet af børn med kameraer – udsendt af deres mor – men det synes han ikke alt for godt om og løb sin vej fra dem.

På vej hjem faldt vi tilfældigt over børnezoo med klappehest og klappekøer mv. Ava fik en tungeslasker af en ko fra hagen til midt på issen. Totalt overraskelsesmanøvre, men hun tog det pænt! Beskrivelsen koslik giver nu fornyet mening mht. frisure. Det vat rent L.O.C. tilbagestrygning!

Vi ku selvfølgelig ikke få en taxa hjem – der var mange i kø og en klapvogn solgte ikke lige varen. Så vi endte med ti minutters tuk tuk ræs gennem byen med en sovende Jones. Men Det var nu også meget hyggeligt, og Ava nød det.

Efter siesta på hotellet gik jeg og ungerne i poolen i en times tid – jeg på land dog. De er begge rigtig vandhunde og er gode til at komme frem ved egen kraft og svømmevinger. Vi øver svømning med Ava, men det er jo ikke helt let, men hun bliver da bedre for hver gang. Man kan aktivere et boblebad i poolen i et lavere indhak, det er bare sjov, sjov…

Vi skal pakke iaften/imorgen. Imorgen går turen til Hong Kong – ved frokosttid skal vi i lufthavnen. Vi skal bo i Kowloon bydelen.

Dagens program for Ava, Jonas og jeg bestod i en tur i
shoppingmekka nr 1 i byen, MBK. Taxa kostede 16 kr. og vi fik en skrammel taxa
med minimal aircon og affjedring, men heldigvis blev ingen unger køresyge. MBK
er 7 etager højt og pænt kaotisk. Rigtige butikker yderst og så smalle rækker
med mindre butiksboder i et ælte. Vi fandt en Boots (engelsk Matas) og fik
tanket op på solcreme til stillehavsøerne, det var det mest ophidsende udover
de mange rulletrapper. Vi spiste frokost i et kupon-cafeteria. Man gav en
kassedame fx 40 kr., så fik man små papirslapper med forskellige beløb på a la
matadorpenge. Så kunne man gå rundt til de forskellige madboder og shoppe med
sedlerne. Jeg fik superlækker and i kraftig suppe med grøntsager og mørkebrun tofu.
Jonas troede det var chokolade, og blev slemt skuffet :o) Det kostede 8 kr. Vi
købte det, vi ville have, spiste ved langbordet og fik til slut vekslet resten af
sedlerne til kontanter igen. Elektronik-etagen var den mest populære! Fyldt med handlende og små butikker, som solgte ALT hvad hjertet kan begære til mobiltelefoni m.v. Hvis jeg havde haft en smartfone af den ene eller anden art, var jeg nok kommet hjem med krystalcovers og andet uundværligt bling bling. Man kunne købe mobilnumre, og jo nemmere nummer eller jo heldigere tal, jo dyrere. Så en butik bestod fx af 1-2 m2 med sedler med tal ALLE vegne. Det andet der var værd at se på var skobutikkerne. Nu ved folk, der kender mig godt, at jeg hader skoshopping pga mongolfødder, men her var der smæk på inovationen med farver, højder, hæle og ikke mindst massiv bling bling!! Der var desværre fotoforbud i butikkerne med de skøreste sko, så jeg har nok ikke været den eneste der tænkte, det var anderledes fashion…Man kunne også få syet to jakkesæt, to skjorter og det løse på kun 8 timer…Ja, jeg er sikker på man kommer til at ligne en halv million (rupies) med slige håndværkerevner.

Vi gik i centrets taxi kø for at få taxameter taxa, så
vi slap for de evindelige ”150 baht-chauffører” som holdt udenfor
hovedindgangen. Det var ret tjekket. Vores chauffør var ret god til engelsk, og
vi fik en god sludder på vej hjem. Ava sang for os, og han syntes, hun skulle
optræde på fjernsynet! Ava har lært sig hele Thomas Tog sangen, så nu er Jonas
hendes største fan.

Vi nåede ikke i svømmepølen for første gang, så vi tager revanche imorgen!

Jonas faldt i søvn i taxaen, så der var et hyr med at få
dem til at sove, når man er i lokalet. Så kunne man godt bruge at have to rum!

Sidder på hotellet, ungerne sover og endelig lidt fred
og ro. Jeg har været alene med ungerne i to dage, da Jakob er taget to nætter
til Brunei (og muldvarpeskindet på tegnedrengen synes ikke vi andre skulle
med). Det har faktisk været ganske hyggeligt og afslappende, i modsætning til
hvad jeg frygtede. Sidder under den brummende aircon, og kommer i tanke om sjov
hændelse i Siem Reap (Cambodja). Vores aircon dér var ny og forholdsvis lydløs,
jeg lå på sengen under den og læste i en bog, mens ungerne legede. Pludselig
begynder den at hvine og brumme og skære tænder, lidt uhyggeligt og jeg ligger
og kigger op på den og overvejer om jeg sku slukke den inden den eksploderer.
Inden jeg når at rejse mig, kommer den arme maskine med et sidste metallisk
hvin og ud popper en stor, 1 cm høj firkantet isklump, som vupti, lander lige i
min bog! Den fødte sig sgu lige en ”galdesten”, det stakkels pus. Derefter lydløst
arbejde. Det har jeg altså aldrig oplevet før, men nu ved jeg at også en aircon
har lydelige veer 🙂

Det var et sidespring. Som nogle har set på facebook,
har ungerne og jeg i går fredag været en dejlig tur i Bangkok Zoo, som hedder
Dusit. Det bliver sikkert lidt langt, men ungerne kræver genfortælling, og jeg kan ikke huske en snus om nogle dage 🙂

https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150540675293958.397235.570013957&type=1&l=e5834822e5

Prøver at indsætte link til fotos derfra. Det var jo lidt af et eventyr. Det var heldigvis fredag, så
der var omkring 20 turister, 5 thaifamilier og 500 skolebørn i uniform. Som en
bemærker i en kommentar til et af billederne; ”Hvem vækkede mest opsigt? Blonde
børn eller dyrene?” Der tror jeg godt, vi kan sige Bassemand på en stor 1.
plads (drengebørn er livets salt her, no doubt about it), Ava på en genert 2.
plads, og så de der dyr på 3. pladsen. Han havde også en sej løvebluse på, så
han var ret nuttet, det må jeg medgive.

Nå, Zoo’en er faktisk overraskende pæn og moderniseret.
Den ligger i en park med en stor sø, hvor man kunne leje en vandcykel, hvilket
jeg ikke lige magtede. Det kostede 20 kr. for mig at komme ind, børnene var
gratis. (Taxa derud kostede 14 kr). Vi fik udleveret et kort; en ½ A4 side –
lyserød – med et grumset aftryk af noget, der kunne ligne Zoos grundplan – Det
kunne de godt lige arbejde lidt videre med. Men hvad gør det når der lige
indenfor indgangen står 3 elefanter, man må fodre og klappe?! Det var ret
herligt (Jeg valgte lige at blokke dyreværnet mentalt). Vi var der praktisk
talt alene jo, så det var meget afslappet. Vi købte en skål roer for 4 kr og
jeg tog billedet hvor snablen strækker sig for at sniffe til dem. Vuuuups, blev
den lange snabel lige 20 cm længere ved hjælp af maksimeret strækreserve og
kurven fløj ud af hånden på mig – af skræk for at den sultne elefant skulle æde
kurven, prøve jeg at vriste den fra ham igen, og fik en én til én oplevelse af,
at man ikke skal wrestle med en stor elefant! Og han havde det som trick, så
jeg senere da andre uforsigtige madammer blev udsat for det samme. Og efter
fråderen samlede han kurven op og rakte den tilbage til hende damen som solgte
roerne, høj klasse! Ungerne var rigtig modige og fik fodret og klapper og
snakket med elefanterne.

Vi gik videre da søløveshowet var ved at begynde –
efter lidt baksen med kortet – valgte vi at gå efter lyden! Thaier er vilde med
overstyrede og overskruede højtalersystemer og så fandt vi det uden problemer.
4 kr. måtte jeg rive for 20-30 min’s show med ”Luffe, Luffe, du den dejligste
søløve, søen har set” etc. Det var overraskende sjovt og vi nød det allesammen.

Så tussede vi ellers rundt i haven og ledte efter nogle
dyr – No shit, har nok aldrig set så få dyr i en stor Zoo! Der var
spillehaller, små-karruseller, 7-11’s og andet godt forrest, og så sku man lige
være vaks og finde et dyr hist og her i baggrunden. Der var også højttalere for
hver 20 meter med blid thai-pop, for det kunne dyrene så godt lide! Yes yes. Vi
fandt ”Afrika”, hvor børnene ikke ku se zebraerne for den fede struds, der hele
tiden stod i vejen, så det endte med Jonas råbte: ”Gå så væk, din dumme struds”
med sin søde lille stemme, men den stod godt fast, gjorde den.

Vi kom op på en lang trætoppe-bro, hvor man kunne kigge
ned i indhegningerne, det var faktisk ret smart, og gjorde det meget nemmere
for børnene at se. Det var lidt hot, for det var den varmeste dag indtil
videre, men der var sgu gang i ungerne, som nød at kunne bevæge sig frit ovenpå
”PAS PÅ!”-trafik lige siden vi tog af sted. Der var en nedgang ved løven, men
den missede vi og så gik der ca. en km, hvor man ikke kunne komme ned – så vi
endte med at måtte gå det hele igennem to gange (og det var langt!). Vi fandt
en lille markedsplads, hvor børnene fik hver deres kikkert til 10 kr. – som de
nu har leget med i to dage, yay – De fik
lov til at fodre karper eller kæmpeguldfisk? til 2 kr. og der var også andre små fornøjelser for
børn. Vi klappede en chimpanse med ble på som blev båret rundt af en dyrepasser
dame, den lignede fuldstændig en menneskebaby på den måde den puttede sig ind
til hende. Pelsen var overraskende ru – Først elefanter, så aber, sikken en
dag. Vi legede på en dejlig legeplads, så hysteriske skolekonkurrencer – igen med et frygteligt
højttalersystem, så vi måtte gå – og da vi var endt i parkens fjerneste hjørne,
kom vi lige en tur om den kæmpe sø. Men det viste sig at være meget fedt, trods
heden, da vi så noget mystisk svømme i vandet. Jeg troede først det var en
odder…men så sagde Avanes, at det lignede den der firben der solede på land. Så lå der
bare en motherf***** af en Varan på 1½-2 meter og skulede til os. Ava var frisk
og ville have taget billede med den, så hen bagved – derefter Jonas i fuld
lillebrorgalop for at komme med også. Og Jonas står altså ikke ovenppå dyret, men på en trærod i samme højde

Den bandit havde vi så ikke lyst til at klappe…

Efter lang
strækmarch uden Ava beklagede sig (hun er sej, når hun er i god gå-form, bedre
end sin halte moder) endte vi ved elefanterne igen. Der blev fodret, der blev
klappet…men vi sku finde pingvinerne, så vi måtte gå en runde til. Da vi kommer hen
til pingvinerne er det fodringstid, og der er ca. 20 folk. Efter fodringen, som
er pænt kedelig, tager dyrepasseren en stopfodret pingvin ud og lader os klappe
den og stå med den. Det var sjovt! Folk går hurtigt, når de har fået deres
billede, og vi er tilbage som de sidste, så ungerne får lov til at hygge lidt
længere med pingvinen, men de er også meget søde og rolige overfor den –
hvilket ikke just er thai-style mht. dyr. Så det ender med at blive en stor
oplevelse. Vi er faktisk lige ved at gå før tid, da det er et virkelig kedeligt “show” at se
pingvinernes bur blive spulet…Godt vi ikke nåede så langt!

Derefter går vi runden nede under trætopsbroen og ser
rovdyrene igen. Superfedt! De ligger bare alle og slanger sig så man kan se
dem. Vi er 20 min. hos de to sorte pantere som rigtig gør sig til og er
overraskende aktive. De komme op og toppes, ligesom jeg har rykket kameraet, så
jeg får en tremme i biledet, det så ellers fedt ud ;o)

En thai familie kommer kortvarigt forbi. Den ene
machoman synes panterne er for sløve, så han banker hårdt på skiltene og hvæser
og brøler, mens hans kone og børn fniser henrykt. Klaphat.

Så beslutter vi at det er på tide at komme hjem, Jonas
er træt, og han og Ava kommer konstant i karambolage med de medbragte plastik-golfkøller,
vi købte dagen før (magen til dem i brilleforretningen – og de er et hit, Jonas
har sovet med køller, bolde og mål lige siden). Ved udgangen er elefanternes
arbejdsdag forbi, og de bliver redet af sted af elefantpassere i fine røde
dragter. Da vi kommer (plus der er 5 andre) stiger den ene straks ned og
lader os klappe elefanten og tage billeder. Service – og det er en rigtig sød
elefant, som nærmest nusser Ava med snablen!

Ude foran indgangen holder der en taxi og en masse tuk
tukkere. Der er fixed price på 150 baht (30 kr). Ahr, når man kan køre herud for
60, så er det lige pebret nok…Vi stepper da bare ud på gaden og fanger én. Jaaa…
3 km og omkring 100 optagede taxaer senere, kunne man måske godt have revet
sig. Ava klager ikke, Jonas sover i klapvognen, og det værste, der kan ske er,
at vi kan komme til at gå det meste af vejen hjem. Der var i det mindste et smukt
nyrenoveret fortov langs vejen. Heldigvis møder vi Mr. Sakkit, som er en sød ung
taxachauffør, som er ledig!!! Yay! Vi drøner lige hjem og går i poolen. Ungerne
er sultne som ulve til aften, så der er ingen brok under spisningen – herligt!
Så op og se en Barbiefilm som Disneysjov og bagefter høre lydbøger på
computeren, mens de små falder i søvn. Alt i alt en dejlig dag.

Børn – og måske alder – gør noget ved antallet af, hvor mange
strabadser man orker. Måske havde det været yndigt for 15 år siden at trille af
sted på ladet af en pick up truck med 20 lokale, men nu er den slags autencitet
ovre – og ind i aircon private taxi og af sted mod grænsen – vi skal retur til
Thailand. Det mest spøjse ved turen var de knallerter/små motorcykler med halvanden meter brede bagagebærere. På en eller anden måde var der fastgjort en kasse med to aflange rum i. Hvert rum indeholdt en stor slagtemoden gris – som på dyrevenlig maner – var placeret med benene i vejret!

2½ time senere er vi ved grænsen, som det sidst tog to stive timer at
krydse. Denne gang gør vi det på flyvende 45 minutter – bliver vinket forrest i
køen af flinke betjente (man kan altid mærke et folks charmeniveau på deres
politi og grænsekontrol), som smiler, vinker og niver Bassejones i kinden. Og
denne gang helt uden at skulle betale bestikkelse!

Vi – her mest mig – blev lidt tændte på tanken om en
privat taxa tilbage til Bangkok til 1900 baht (380 kr ca) mod busbillet til
6-800 + taxa i Bangkok til 150. Der var kun 25 min til den næste 1. kl. bus gik
til Bangkok, men tanken om 1. bagage ind i tuk tuk. 2. børn 4½ time i bus. 3.
bagage gennem busstation. 4. bagage ind i taxa gennem Bangkok i myldretiden. Så
vi fik overtalt søde farmand til at spendere en taxa, så vi kunne drøne hjem
til hotellet i Bangkok på 3½ time i stedet. Det var meget dejligt og vi kom
frem allerede 15.30. Vi havde holdt et hyggeligt stop undervejs med
kyllingespyd, udskåret vandmelon og iskold is-the (ungerne drikker heldigvis
ikke sodavand, men man bliver træt af vand, så isthe er helt perfekt). Ved
grænsen havde ungerne fået en mælk hver af en fremmed dame, som desværre kun
talte thai, men de drak det (pyh) og sagde det smagte af koldskål. Man kan også
få sukkermælk, som vi kalder det…euu.

Vi tilbragte aftenen ved og i poolen (jeg ved – ungerne
i) sammen med en tysk pige på 5 år, det var herligt med lidt børnekontakt. Pool med restauranten i baggrunden – med et akvarium, et stort bassin med 13 karper og et lille fiskebassin:

Netop landet i Siem Reap skulle jeg købe et glas mælk til ungerne, da de skulle
have deres malaria medicin. Jeg stepper ned i restauranten på hotellet og får
skænket et glas mælk. ”4 dollars” siger tjeneren! (Det kan man hyre en chauffør
og vogn for i 3 timer). WHAT?!, er vist mig svar. En halv liter mælk på
hotellet i Bangkok kostede 3 kr., så synes måske 22 kr. for et glas er i
overkanten. Jeg går i stedet i en butik på gaden, hvor priserne står i
dollars!? Jeg synes altid det er lidt nitten, når de ikke bruger lokalvaluta,
så føler man sig meget turistet! (Man ku godt betale med lokal valuta dog.) Der kostede en liter mælk 1.80 dollars. Så på
nogen områder er her pænt dyrere end Thailand (hvoraf Bangkok er billigere end
turistresortsne på øerne).

Cambodjanere er okay til at kommunikere på engelsk, i
hvert fald kan man ofte tale om de mest basale ting – eller der er en i
nærheden som kan oversætte. Deres butikker bærer præg af de kender engelske
ord, der var en tøjbutik der hed: ”Cookie!”, og et fint sted som hed noget så
avanceret som ”Burger & Online” – nuvel, jeg ved da, hvad de sælger! Eller den frække kiosk: “6-11 open all hour”.Vi
passerede på en køretur en flot skole som hed: ”I love you International School”
– det må sgu være den eneste af sin slags i hele verden! Vi har lige set en thai tatooshop med det smukke navn: Sex Tatoo! Det er nok ikke dem, der skal lave min fuldrigger (Inden nogen bliver nervøse: Har vasket nok ældre medborgere til at beslutte aldrig at få en tatovering, sådan noget stads ældes ikke med ynde!)

En anden ting ved Cambodja er selvfølgelig hele deres
forhistorie med De Røde Kmere og Pol Pot og tonsvis af landminer, som stadig
ikke er fjernet. Så det er landet, hvor tisseture i busken er STRENGT forbudt.
(Heldigvis er der meget rene og fine toiletter alle vegne). Inde på Angkor Wat
tempelområdet sad et orkester af landmineskadede og spillede. Mig og Jones gav
en skærv og Basse gav et lille dansenummer. Der stod et fint skilt som
forklarede musikanternes situation (på dejligt cirkus-engelsk) – og så stod der
ellers kunstige bene pænt linet op ved siden af dem. (uploaded driller igen)

Dagen efter var alle mand friske igen og vi var så
heldige at støde ind i Art, vores driver, på vej til frokost. Han ville
hjertens gerne køre os på udflugt efter maden. 10 dollars så var han vores mand
resten af dagen. Vi spiste på vores lokale stamsted, en slidt restaurant som
blev drevet af den sødeste familie. Og de ku koge et måltid, så det sang. Meget
mere varieret i smagene end i Thailand og med flere forskellige grøntsager.
Ungerne fik deres første kokosnød, det var en stor oplevelse, og der blev
drukket meget mælk, men de kunne ikke lide den friske kokos. Et måltid kostede
ca. 7 dollars for hele familien med masser af retter og drikkevarer. Og
efterhånden som vi kom ofte var der også suppe og frugt på huset.

Vi ville have Art til at køre os til en ”floating
village” – en landsby ude i mangroven (vandskov) på kanten af Sydøstasiens
største ferskvadsø. Husene var bygget på stylter for forskellen i vandstanden
mellem tør- og regntid er vist omkring 4 meter! Så nogle af husene var på 6
meter høje stylter.

Der er ingen vej derud, så man skal sejle i sin egen
båd fra hvor vejen ender (smart utænkt).
Art tøffede derud af på sin lille scooter med os på slæb. Der var masser at
kigge på i den time og tyve minutter turen tog. Vi kom igennem en masse sjove
lokale markedsområder, huse med husdyr og der blev råbt ”hunde-alarm, ko-alarm,
vandbøffel-alarm, hønse-alarm” meget jævnligt. Jonas troede vandbøflerne var
flodheste, men som de lå der og gassede sig, kunne de også godt ligne. Vi så
masser af rismarker og Ava har helt styr på hvordan plantning mv. foregår. Hun
kan også palmesorterne: Dadel-, banan-, kokos- og blomsterpalme. Så vi har
botanik som ”skolegruppe”. Vi skulle leje en båd som sagt, 22 dollar-bobs pr
voksen snude. Så var den da betalt. Den var kæmpestor og larmede infernalsk,
men ud over stepperne gik det. Vi sejlede et godt stykke hen til landsbyen.
Desværre var det overskyet først, så det var svært at tage gode billeder, men
det var sindssygt imponerende med alle de huse balancerende på toppen af avancerede
styltestilladser… Det havde hverken jeg eller Jakob set før på den måde, så det
var sjovt at se noget nyt. Vi blev lokket over i en meget flad og bred kano på
tur gennem mangrove-skoven, som lignede en forhekset skov med masser af krogede
træer uden blade på de nederste 3-4 meter, da de jo i regntiden var dækket af
vand der. Folk var søde og stille og rolige. Vi havde med vilje valgt en
landsby som lå dobbelt så langt væk og som var meget mere besværlig at komme
til end den hovedparten af turisterne vælger, så det virkede meget uspoleret!
De lokale kiggede på vores unger og mange vinkede og råbte Hello!

Folkene i landsbyen lever primært af rejefangst (i det
grågrumsede vand – jeg må indrømme jeg undgår fiskemad i Thailand og Cambodja).
Men kød må der til, så de havde selvfølgelig tømmerflåder med grisebure ovenpå
flydende foran huset! Det synes børnene var sjovt! Og høns på taget osv.

Efter køreturen hjem trængte vi til noget aftensmad,
men kunne ikke helt overskue at få ungerne til at gå ned i byens kendte
restaurantgade, som vi ville prøve på den sidste aften. Så mod et generøst tip (som
vi alligevel ville have givet) ventede Art i 15 min foran hotellet, mens vi fik
lange bukser på og myggebalsam på. Der er jo desværre malaria i området,
hvorefter han drønede os ned til den lækreste restaurant, hvor vi sad på en
balkon med udsigt over gaden. Lidt dyrt – ca. 4 dollar for en hovedret (22 kr.),
men skal der være fest, så lad der være fest! Jakob bestilte nationalretten,
som hedder ”Amok”, og jeg fik and i rød karry. Mit smagte genialt, mens Jakobs
smagte autentisk, haha.

Vi slenterede hjem, pakkede og da ungerne sov, tænkte
jeg det var NU hvis jeg skulle nå at have den massage jeg havde villet prøve i
5 dage! En times Kmer-full body massage 5 dollars (28 kr)!!. Der blev givet
gas, ikke sådan noget dappen rundt. Næ, Kmer-massage er pænt hårdhændet og
massøren brugte hænder, knæ, fødder, album og spændte mig hid og did på
madrassen på gulvet! Men dejligt, trods de vilde mærker på ryggen bagefter.
(Her i Bangkok koster en times massage omkring 50 kr.). Har jo en genopblussen
af min bækkenløsning (fra Jonas) ovenpå slæberiet efter vandskaden i sommers,
så havde pænt ondt inden hun startede – men det har sørme virket ret glimrende.
Og kan da kun ryste på hovedet over, jeg ikke nåede at få flere omgange…

Vi havde en pausedag, da Jakob ved et uheld kom til at
tabe Ava da de legede så hun slog hovedet i klinkegulvet. Kæmpe bule over det
ene øje fik den lille pige. Hun blev selvfølgelig rigtig ked af det og efter
massiv trøsten, en smule googlen og lysen i øjnene med lommelygte for at tjekke
pupilreaktioner og andet sjov, fik hun lov til at sove lidt under opsyn. Hun
kastede op, da hun vågnede, så vi aflyste dagens planer og blev hjemme på
hotellet. Vi overvejede at konsultere det lokale og gode børnehospital, men der
var i regntiden et massivt epidemisk udbrud af denguefeber (den hæmoragiske,
dvs med indre blødninger), så hospitalet var fyldt op med børn som var ofre for
dette, og det synes vi ikke, vi ville i nærheden af uden rigtig god grund (Se
skiltet som stod udenfor hospitalet). Vi gik ud til aftensmad og Ava fik lov
til at vælge, så det blev KFC, så hun ku få et kyllingelår og en kyllingeburger.
Hun spiste låret, kastede op i en pose og spiste burgeren bagefter! Meget
mærkeligt. På vej ind i værelset drillede nøglekortet, så Jakob gik i forvejen
med Jonas på skuldrene, mens jeg prøvede at få nøglen ud og sat i holderen, så
vi ku få lys i værelset. Pludselig skreg Jonas og Jakob om kap…Det viste sig at
stuepigen havde viklet hele myggenettet op på den nylonsnor som holdt det
udspændt, hvorved den kom længere ned end før! Jonas fik et rigtig flot gnavsår
hen over halsen af snoren. Det ser drabeligt ud, men er kun overfladisk.

Alt i alt en dag som vi godt kunne have undværet.